Hud i balance

Det er det elementære, der tæller mest

Jeg husker en samtale med hudlæge Johan Milling Holk Poulsen, hvor han nævnte, at han i sin konsultation ser langt flere kombinerede hudsygdomme i ansigtet end tidligere. Og han nævnte den daglige nedbrydning, som vi praktiserer med alt for heftig rens og skrubben, som en væsentlig årsag. Når man gør de her ting, så forstyrrer man hudens barriere, så den bliver som en presenning med huller, som han kaldte det. Og en af hudens vigtige funktioner er netop at holde forskellig kemi fra kroppen.

 I overhuden ligger således mange immunaktive celler, og de er som et satellit-politi, intet går ubemærket hen. Det er derfor, man i al sin misforståede rense ‘omsorg’ kan starte en inflammation og ende med hysset hud og måske fremprovokere symptomer på hudsygdom, som man kunne have været foruden.

Man skader også hudens mikrobiota af vigtige bakterier, svampe, vira m.m., der lever i symbiose med huden og også har vigtig funktion for helbredet. Tarmens mikrobiom kommunikerer faktisk med huden via immunsystemet og er herved med til at regulere inflammation i hele kroppen og mere lokalt i huden. I dag ved man, at der ikke bare er en hud-tarm-forbindelse men en tarm-hjerne-hud-akse, skriver læge og foredragsholder Jerk W. Langer i Kosmetikbladet¹. Det forklarer hvorfor stress, humør og psykiske ubalancer kan give sig udtryk i huden og især, hvis man har en hudlidelse.

Således anbefaler flere hudlæger i dag patienter med hudsygdom en mikrobiomvenlig fiberrig kost og somme tider tilskud af probiotika. Det fortæller hudlæge Christian Grønhøj om i sin bog ’Glød – Sund kost og smuk hud’.

Kost betyder særlig meget, når huden er syg

Et af de steder, hvor kost kan mindske gener, det er i forhold til børneeksem (=atopisk eksem=astmaeksem). Christian Grønhøj skriver således, at børneeksem, der er en inflammationssygdom på samme måde som psoriasis og akne, forværres af sukker og andre simple og hurtigt omsættelige kulhydrater. Mens en kost med grøntsager, grove brødprodukter og fisk reducerer kroppens inflammation, og på den måde lindres eksemet.

Han tilføjer, at 30 procent af patienter med børneeksem får problemer med allergi mod fødevarer, og her er det typisk mælkeprodukter, æg, soja, hvede, visse fisk og skaldyr og Grønhøj tilråder, at man får det undersøgt ved mistanke. Samme anbefaling til at undgå sukker og fastfood har han i forbindelse med akne og rosacea, og ikke mindst i forbindelse med sidstnævnte også at minimere indtag af alkohol og stærkt krydret mad. 

Der viser sig stadig flere sammenhænge mellem livsstil, miljø og hudproblemer, end man tidligere var bevidst om. Og interessant er det i den forbindelse, at dansk forskning viser, at nyfødte børn har større risiko for at udvikle børneksem i områder med meget kalk i vandet² og dermed få tendens til lidelser som høfeber, astma og fødevareallergi. Det hårde vand giver huden højere naturlig pH-værdi, som kan aktivere enzymer i huden, der fører til nedbrudt hudbarriere og dermed gode betingelser for eksem.

Og når barnets hud er i stykker og der lander f.eks. birkepollen, så kan det udløse symptomer, når barnet senere indånder pollen. Børneeksem kan altså være starten på ’den atopiske march’, hvor man senere i livet udvikler fødevare-allergi, høfeber eller astma, siger over-læge Jacob Thyssen, Bispebjerg og -Frederiksberg Hospital, Dermato- & -Venerologisk Afd. samt  forsknings–lektor ved Københavns Universitet.

De gode vaner er enkle

Uanset om man plages af periodiske hudgener, eller egentlig hudsygdom -eller er heldig at være forskånet, så er al hud bedst tjent med pleje på forstandig vis med respekt for den vigtige rolle, den er tildelt. Det kræver sammenhold og god smørelse.

Vi har rundt regnet et par kvadratmeter hud, som yderst består af et af naturens mest unikke selv-fornyende materialer, keratin. Det er et svovlholdigt protein, som er nærmest uopløseligt i både varmt og koldt vand. Vores overhud sørger for, at vi ikke suger vand i hver en regnbyge og i brusebadet, lige som den i sin murstensagtige opbygning sørger for at holde det vandniveau i huden, som er nødvendigt – ikke bare for smidighed og robusthed men for alle -celleprocesser. Uden vand i bassinet kan cellerne ikke kommunikere. 

Men naturen har ikke taget højde for vores hang til hyperrens og behandlinger, som kan blive en udfordring for selv den mest sunde og normale hud og gøre den til den sarte side. 

Så: Hvor meget skal man rense sin hud (vi taler ikke-syg hud)? 
Det korte svar er: Til den er ren! 

Med den tilføjelse, at man skal undgå sæbeholdige produkter, og bruger man meget makeup og solcreme, så kan det være en god idé at vælge rensecreme eller balm, som nænsomt og effektivt opløser fedtbundne stoffer. Har man hudproblemer, så skal man gå efter produkter til sart hud og undgå parfume. Et allergi- og Svanemærket produkt vil være en ekstra sikring.

OBS! Uanset, om der står, at du ikke behøver at fjerne dit renseprodukt – og det står der ofte på især micellar-typer – så skal det fjernes, før du går videre med hudpleje. Visse stoffer er tilladt i højere koncentration i rinse-off produkter, som et renseprodukt jo er, og det vil øge risikoen for irritation. Men hvorfor ofre måske mange penge på et serum og bruge det over rester af kemi fra sit renseprodukt?

• Bad hver anden eller endnu bedre hver tredje dag, som flere hudlæger faktisk tilråder, og overvej, om det er nødvendigt at bruge sæbe andre steder end der, hvor der kan opstå lugt. Det er jo f.eks. ikke på de tørre skinneben og arme.
• Smør huden ind straks efter rens og bad. Jo mere overfladen når at tørre, des mere fugtpleje-afvisende bliver horncellerne. 

Basisingredienser at kigge efter

Hudpleje handler om at gøre huden bedre til det, den er bedst til og på trods af mange stjerneingredienser, så er det basale altid vigtigst. Vi tager et kig på nogle arbejdsheste med bonus i sund hud. Det er ingredienser, der gavner al hud men er særlig vigtige for den tørre og sarte hud.

Glycerin – du behøver faktisk ikke lede efter det på ingredienslisten, for det står der stort set altid. Fordi glycerin er en multigenial stabil ingrediens, der har været brugt i mange år uden at volde problemer. Det er som regel hyaluron, der nyder betegnelsen ’fugtmagnet’, men glycerin klarer opgaven med reparerende bonus som var det en ægte udgave af hudens naturlige fugtfaktor NMF.

Squalane – er på samme måde som glycerin en hudidentisk ingrediens. Squalene, som det hedder i hududgave, indgår i vores talg og altså det låg af beskyttende stoffer, der holder huden smidig og tæt. Det er en vigtig ingrediens til den tørre hud, for squalane er anti-inflammatorisk³. Men også ikke-komodogen, så squalane giver altså ikke bumser. Naturen pakker os jo ordentligt ind. PS: Kig også efter lecithin.

Ceramider – kaldes ofte cementen mellem cellerne i overhuden. De indgik oprindelig i fedtmembranen i de levende celler, men som cellerne under fornyelsesprocessen bevæger sig op fra de levende hudlag og mister cellekerne, så bliver deres fedtmembraner til ’cellelim’. Og det sammenhold er vigtigt både for at holde fugt i huden men også for modstandskraft og smidighed. Og det gælder for alle hudtyper, da ceramider er hudidentiske stoffer. Ser du sphingolipider på ingredienslisten, så er det byggesten/forløber for ceramider.

Carbamid/Urea – er også et af kroppens egne stoffer og indgår i hudens naturlige fugtfaktor. Det holder således vand effektivt i huden og virker blødgørende på ru, tør hud, hvor det samtidig opløser skællende hudflager. Carbamid er således en hyppigt brugt ingrediens i produkter til eksem og keratosis pilaris, hvor man ser en ophobning af døde hudceller i hårsækkene.