Søg hjælp, hvis du er utæt

Diagnosen stilles efter en grundig samtale hos ens egen læge. Her vil lægen spørge til symptomer og andre relevante forhold. 

Man bør medbringe en vandladningsdagbog, hvor man over nogle dage har ført regnskab med, hvor meget man har drukket og tisset. Derudover vil lægen foretage en almindelig undersøgelse af kroppen og hos kvinder en gynækologisk vurdering.

Ofte er ovenstående tilstrækkelig for lægen til at stille diagnosen.

I mere komplicerede tilfælde bør man blive undersøgt yderligere hos en speciallæge. Her vil man bl.a. få foretaget en -kikkertundersøgelse af blæren og en ultralydundersøgelse.

Hvordan behandler man urininkontinens?

Det vil ofte være muligt at bedre eller -helbrede inkontinens.

Blæretræning: Det første, man bør prøve, er som regel blæretræning. Dette går ud på, at man tømmer blæren hver anden time. Hvis dette hjælper, øger man intervallet for vandladning gradvist. 

Metoden går ud på at prøve sig frem, til man finder det tidsrum mellem vandladningerne, som passer bedst. De fleste, som kan undgå at blive inkontinente i -løbet af dagtimerne på denne måde, vil også kunne klare at blive tør igennem -natten.

Praktiske forhold: Man bør også lægge de praktiske forhold bedst mulig til rette. Man bør klæde sig fornuftigt på, så man hurtigt kan trække tøjet ned, være opmærksom på afstand til toilettet og sørge for hjælpemidler på selve toilettet, som gør det let og hurtigt at sætte sig ned.

Medicin: Om medicin kan hjælpe afhænger af, hvad årsagen til inkontinensen er. Det er derfor vigtigt at blive undersøgt. Selv om det ikke er alle, der kan blive -helbredt, vil mange kunne få det bedre.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Urininkontinens er et problem, der stiger med alderen. Nogle ældre får ikke en tilfredsstillende kontrol med blæren, selvom de bliver grundigt undersøgt og behandlet. For disse personer findes der forskellige hjælpemidler på markedet som for eksempel bleer, uridom, trusser etc. Med hjælp fra lægen vil det ofte være muligt at søge kommunen om økonomisk støtte til dette.

Hvordan påvirker inkontinens den ældre?

Mange føler, at inkontinens er et personligt problem. De vægrer sig mod at fortælle om det. Det er dog vigtigt, at man beskriver symptomerne for sin læge. Som regel vil lægen herefter kunne lægge en plan for videre udredning og behandling. I modsat fald kan inkontinens lede til hud- og lugtgener. 

Generne fra urininkontinens medfører ofte, at man bliver socialt isoleret. Man undgår f.eks. almindeligt socialt samvær, indkøb, rejser og lignende.

Hvor hyppig er urininkontinens?

Man anslår, at ca. 25  procent af ældre mennesker over 65 år har inkontinens. Kvinder har urininkontinens dobbelt så hyppigt som mænd.

Operation?

Hvis du lider af anstrengelses-inkontinens kan en operation komme på tale. 

TVT er en operation for anstrengelses-inkontinens (det at lække urin ved host, nys, løb, løft mm.).

Ni ud af ti patienter bliver helt helbredt for deres anstrengelses-inkontinens, men operationen hjælper ikke mod trang-inkontinens (også kaldet urge-inkontinens.)