PSYKOLOGEN:
Den usynlige lidelse

“Er hun ikke også bare blevet sådan en whiner?” Jeg overhørte kommentaren i -toget på en af mine mange pendlerture mellem Brejning og København. Jeg måtte lige slå ordet “whine” op og kom frem til, at hun åbenbart klynkede for meget. Og hun var veninde til de to snakkesaglige kvinder. Nu sad de to der i toget og blev enige om, at veninden var “for meget”. For hun undskyldte sig altid med, at hun ikke overskuede at deltage i sociale arrangementer. “Bare fordi hun har fået diagnosen gigt, tror hun pludselig ikke, hun kan holde til noget længere”.

Nå, for den da. Der var ikke megen omsorg og forståelse at hente. Nu kan man måske indvende, at de to i toget var et særtilfælde. Men det tror jeg desværre ikke. For gigtsygdomme er netop karakteriseret ved, at de ofte er usynlige for andre. Og ting, vi ikke kan se, har vi svært ved at forstå og forholde os til.

Så når du ser rask ud, så bliver du set som rask. Det kan der være mange fordele ved. De færreste har vel ret beset lyst til at se syge ud. Men ulempen er, at der er meget lidt omsorg i sigte. Vi giver omsorg til dem, vi kan se har brug for den. Og ligner du ikke en, der har det skidt, må du ærlig talt bare tage dig sammen.

Gigtsygdomme er netop karakteriseret ved, at de ofte er usynlige for andre.Og ting, vi ikke kan se, har vi svært ved at forstå og forholde os til.

Hvis du, som jeg, forbinder gigt med krogede fingre, der signalerer smerte og kalder på medfølelse, så overser vi, at der er rigtig mange gigtramte, som lever et liv med usynlig smerte. Fakta er imidlertid, at mange med gigt oplever smerte hver dag og oplever en overvældende træthed. Det er ikke almindelig træthed, men en helt særlig type af træthed kaldet fatigue, som kommer hurtigere og varer længere. Og det er en træthed, man ikke kan sove sig fra. En træthed, der ikke er proportional med den aktivitet, man laver. En træthed, der ofte forhindrer den gigtramte i at gøre det, han/hun gerne ville. Som i eksemplet ovenfor – at deltage i et socialt -arrangement.

Tilbage til hende klynkeren. Det blev ret tydeligt på turen over Storebælt, at hun havde skuffet på veninde kontoen. Hun havde meldt fra til et fælles veninde weekend arrangement, og forståelsen kunne ligge et meget lille sted.

Hvor ville jeg ønske for den ramte, at hun kunne få en værdig dialog med sine veninder. Så de sammen kunne se på, om der kunne gøres noget, så hun fik mulighed for at deltage i det arrangement. Med et forstående netværk kan det ofte lykkes at få tilpasset programmet, få lagt nogle pauser ind, sikre at der er et sted, hvor den gigtramte kan hvile sig.

Den gigtramte har også et ansvar i kommunikationen. Et ansvar for at få forklaret sine symptomer. Det er ofte -uvidenhed, der får andre til at træffe- -forkerte slutninger.

Jeanne Fløe

I Helse, kan du møde ­psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil ­skrive en klumme om et aktuelt emne.

Jeanne Fløe er autoriseret ­psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Esbjerg ­Sygehus. Sideløbende står Jeanne Fløe bag Psykolog Jeanne Fløe i Brejning ved Vejle.