Depression kan medføre overfølsomhed for stress

Stress er ikke en sygdom i sig selv, men en reaktion på psykiske belastninger. Vi kan blive stresset, når vi oplever, at forventningerne fra vores omgivelser, arbejdsplads, eller familie overstiger de ressourcer, som vi synes, vi har. Det kan eksempelvis være, hvis der er meget pres på arbejdet, og vi ikke har tid eller overskud til at løbe hurtigt nok. 

Stress kan også opstå, når vi ikke føler vi lever op til de forventninger, vi har til os selv. 

Kort sagt handler stress om en ubalance mellem det, man føler, man bør kunne, og det man rent faktisk kan.

Hvad sker der, når vi får stress?

Stress er ikke nødvendigvis dårligt. Den kortvarige stress kan være god, fordi den fungerer som en form for beskyttelsesmekanisme, der skærper sanser og gør os bedre til at fokusere og handle. Det kaldes “kamp-flugt-respons”. Den er nyttig i situationer, hvor vi hurtigt skal reagere på trusler. F.eks., hvis der kommer en bil imod os, og vi hurtigt skal skifte kørebane, eller når vi skal finde de rigtige ord til en eksamen.

I et moderne arbejds- og familieliv har vi gjort det normalt, at man har meget travlt. Det kan udvikle sig til langvarig stress. Det kan være i perioder, hvor der er mange afleveringsfrister, der skal overholdes på arbejdet/studiet, børnene er syge, eller der er knas i parforholdet. Når man er stresset over en længere periode, og gang på gang aktiverer kamp-flugt-systemet, kan det føre til en ‘overophedning’. Kroppen kan ikke tåle at være i fuldt beredskab i længere tid ad gangen. Udsætter vi den for gentagne stress-situationer, holder reaktionen op med at være en beskyttelse og bliver i stedet en trussel i sig selv.

 Stress er kroppens svar på en belastning, derfor vil de fleste kunne opleve klare forbedringer i deres tilstand, hvis de skruer ned for tempoet.

Stress og depression 

Langvarig stress har en direkte -effekt på humøret. Mange af symptomerne på stress ligner lidt symptomer på depression. F.eks. oplever rigtig mange stressramte irritabilitet, træthed og koncentrations- og hukommelsesproblemer. Oplever man de symptomer i en længere -periode, kan kroppen og psyken ikke klare presset, og stressen kan gradvist udvikle sig til en -depression.

Forskellen på stress og depression

Stress i sig selv er ikke en psykisk sygdom. Stress er kroppens svar på en belastning, derfor vil de fleste kunne opleve klare forbedringer i deres tilstand, hvis de skruer ned for tempoet. Det kan være ved eksempelvis at arbejde mindre eller på andet vis arbejde med de konkrete ting, som har været med til at stresse hverdagen.

Er man stresset, vil man som regel kunne opleve både ”gode” og ”dårlige” dage. Depression derimod er en psykisk sygdom, som er længerevarende og vil stå på i mindst 14 dage, uanset om man går ned i timer på arbejdet eller på anden vis skruer ned for tempoet.

En depression er defineret som en konstant følelse af nedtrykthed.

Hvad sker der i hjernen ved stress og depression?

Forskningen i langvarig stress og dets påvirkning af kroppen, hjernen og sindet er stadig under udvikling, og der er endnu en del ubesvarede spørgsmål. Der er dog meget, der peger på, at hjernen og kroppens reaktioner på langvarig stress kan føre til overaktivitet med en stor produktion af hormonet kortisol. Kortisol påvirker hjernen, så hippocampus, der er center for indlæring og hukommelse, bliver mindre, mens angst-centeret amygdala vokser.

Den mekanisme kan blive en ond spiral, hvor stress medfører forhøjet kortisol, som medfører depression, som medfører mere kortisol osv. Det forklarer også, hvorfor en stressudløst depression fortsætter, efter at stressbelastningen er væk.

Stress-overfølsom efter depressionen

Mange føler sig stress-overfølsomme efter en depression og reagerer kraftigere på begivenheder, som de ikke før ville have taget særligt nær. Deadlines og lange arbejdsdage kan føles meget mere belastende, end de gjorde før depressionen. Det skyldes, at hjernen er blevet sårbar af stress- eller depressionstilstanden, og den vil derfor blive mere påvirket i pressede situationer. Heldigvis har hjernen en helt enestående evne til at genvinde sin kapacitet og vil i mange tilfælde komme sig under den rette behandling.

Dårlig søvn og depression hænger også sammen

Omkring 90 pct af mennesker, der lider af depression, har også søvnforstyrrelser. Forskning viser, at søvnforstyrrelser kan være med til at fastholde depression, og det understreger, hvor vigtigt det er at komme i behandling, når søvnmønstret er forstyrret. Ofte er søvnforstyrrelser ledsaget af en ustabil og sen døgnrytme, som også kræver regulering for at få brudt det depressive mønster. 

Kilder: Depressionsforeningen,Psykiatrisk Center København.