Forskere: Vi bestemmer ikke selv vores vægt

Har du nogensinde siddet på et spisested og betragtet et andet menneske indtage en stor burger og en gang pommes frites, mens du i dit stille sind har tænkt, at vedkommende hellere skulle være gået i salatbaren? Fordi du syntes, personen så usundt tyk ud. Ovenikøbet tænkte du måske, at der sørme ikke var noget at sige til de mange kilo på kroppen, når vedkommende tilsyneladende slet ikke tog ansvar for at spise fornuftigt. 

At tykke mennesker udsættes for stigmatisering overalt i samfundet, ved vi fra undersøgelser, og ifølge en ny rapport fra 2024 om vægtstigmatisering, som Vidensråd for Forebyggelse står bag, topper Danmark listen over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt. Men meget taler for, at vi skal have gjort op med de fordomme, vi hidtil har haft om mennesker, der har en høj vægt.

Den nye forståelse af fedme er, at ligesom der med en brændstoftank er en øvre grænse for, hvor meget brændstof, den kan indeholde, inden den flyder over, så er det på samme måde med fedt i kroppen.

_{THORKILD I. SØRENSEN, PROFESSOR EMERITUS OG DR. MED. VED KØBENHAVNS UNIVERSITET
OG VED DET NYE CENTER FOR SUNDT LIV OG TRIVSEL.}

F.eks. er de fleste forskere, der beskæftiger sig med overvægt, efterhånden enige om, at man er nødt til at have ændret på antagelsen om, at folk med et bmi på over 30, nødvendigvis er usunde og står på tærsklen til alvorlig sygdom. Det er en forsimplet tankegang, der ikke holder vand, siger bl.a. Thorkild I. Sørensen, professor emeritus og dr. med. ved Københavns Universitet og ved det nye Center for Sundt Liv og Trivsel. Han har i mange år forsket i årsager til- og følger af overvægt, og han pointerer, at vi skal lære at skelne mellem, om en bestemt mængde fedt i kroppen -giver helbredsmæssige problemer eller ej. 

– Den nye forståelse af fedme er, at ligesom der med en brændstoftank er en øvre grænse for, hvor meget brændstof, den kan indeholde, inden den flyder over, så er det på samme måde med fedt i kroppen. Her er der også en grænse for, hvor meget fedt kroppen kan indeholde, siger han. 

Ligesom brændstoftanke er forskellige, pointerer Thorkild I. Sørensen, er menneskers kroppe det også. Det betyder, at der vil være mennesker med en lille ”tank”, og mennesker med en stor ”tank”. Når tanken ikke er fyldt op med fedt, ser det ud som om, man undgår at blive ramt af lidelser såsom hjertesygdom, type 2-diabetes og forhøjet blodtryk, mens risikoen omvendt er øget, såfremt tanken er fuld. Desværre kan man ikke automatisk fastslå, at mennesker med høj vægt hurtigt fylder tanken op og ej heller, at mennesker med små kroppe fylder tanken langsomt op. 

Burde man så ikke se på, om folk har fyldt fedtdepoterne op eller ej i stedet for at se på deres bmi-tal. Jo, det bør vi, og det er præcis, hvad vi inden for forskningen arbejder med lige nu. Det gode ville være at kunne tage en blodprøve og med den forudsige, at nu nærmer vi os noget problematisk, som vi skal handle på. Men så langt er vi desværre ikke endnu, siger Thorkild I. Sørensen. 

Han understreger, at bmi-tal godt kan bruges i statistikker til at sige noget om hele befolkningsgrupper. Her kan man også se, at der, når man taler om en stor gruppe mennesker, er en øget risiko for sygdom, når man har et bmi på over 30. Men på individ-niveau forholder det sig altså anderledes. 

Tykke mennesker har ikke dårlig moral 

I USA betragtes et bmi på over 30 som en sygdom, og WHO kategoriserer det ligeledes som værende en sygdom i den nyeste klassificering af sygdomme (ICD-11). Sådan er det ikke i Danmark. Herhjemme er der blandt fagfolk uenighed om, hvad der er det rigtige.

Hvorfor taler vi overhovedet om at sygeliggøremennesker med høj bmi, når vi godt ved, at bmi ikke kan bruges til at måle, om folk er syge?

RASMUS KØSTER-RASMUSSEN, ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE OG VÆGTFORSKER VED FORSKNINGSENHEDEN FOR ALMEN PRAKSIS VED KØBENHAVNS UNIVERSITET.

En del af diskussionen handler om, hvorvidt det kan være med til på uhensigtsmæssig vis at stigmatisere personer med et bmi på over 30, hvis de fremover skal betragtes som syge – eller om der nærmere vil ske det modsatte. En af dem, der er modstander af at kategorisere et bmi på over 30 som en kronisk sygdom, er Rasmus Køster-Rasmussen. Han er alment praktiserende læge og vægtforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Københavns Universitet. 

– Hvorfor taler vi overhovedet om at sygeliggøre mennesker med høj bmi, når vi godt ved, at bmi ikke kan bruges til at måle, om folk er syge? Der er masser af mennesker med et bmi på over 30, der er sunde og raske, ligesom der er folk med et lavere bmi, der er syge. Vi kommer til at sygeliggøre en femtedel af befolkningen helt unødigt, hvis vi gør høj vægt til en sygdom, -siger han. 

Det er et faktum, at tykke mennesker er udsat for stigmatisering både i samfundet generelt, men også i sundhedssystemet, påpeger Rasmus Køster-Rasmussen, og derfor kan han godt forstå, at det for nogle kan lyde tillokkende, hvis man udnævnte et bmi på over 30 til at være en kronisk sygdom. Alligevel synes han ikke, det er den rigtige vej at gå.

– De her mennesker er tiltrukket af historien om, at deres vægt ikke er deres egen skyld. Men det er de kun, fordi de har fået tudet ørerne fulde af, at det er deres egen skyld. Man har lagt ansvaret hos det enkelte individ, som så har slået sig selv i hovedet, stigmatiseret sig selv og følt skyld over at have en dårlig moral. Men det er helt urimeligt, for det er ikke deres ansvar, at de er blevet tykke, og det har vi vidst de sidste 30 år. Man bestemmer ikke sin egen vægt. Den er bestemt af vore gener og vores livsvilkår. Al forskning viser, at der ikke er nogen som helst slankekur eller livsstilsændring, eller vaneændring, som giver et varigt vægttab, siger Rasmus Køster-Rasmussen. 

Han er derfor fortaler for, at man gennem oplysning en gang for alle får slået fast både i befolkningen og i sundhedsvæsenet, hvad de videnskabelige fakta er; nemlig, at høj vægt ikke er en sygdom, og at det enkelte individ ikke selv er skyld i, at de er blevet tykke.

Men hvis ikke skylden hviler på skuldrene af dem, der har en høj vægt. Hvor peger pilen så henad?

– Alle os, der forsker i vægt, er enige om at vi ikke ved det med sikkerhed. Det vi ved er, at det at vi er blevet tykkere er et strukturelt fænomen og en kombination af vores kultur, gener og livsvilkår i bred forstand. Vores favorable livsvilkår, hvor vi f.eks. ikke slås med infektionssygdomme, fordærvet mad, hvor vi ikke behøver bevæge os ret meget, hvor vi har opvarmede boliger, så vi ikke skal bruge energi på at holde os varme, er nok medvirkende til, at vi er blevet tykkere som befolkning,  siger Rasmus Køster-Rasmussen, der ikke er i tvivl om, hvorfor der er kommet så stor interesse for at få gjort bmi over 30 til en sygdom.

– Den interesse kommer primært fra dem, der sælger slankemedicin og -pulver. Hvorfor diskuterede vi ikke det her mere for fem år siden? Det er fordi, det først er nu, der er kommet slankemedicin på markedet, så der nu er medicinalvirksomheder, som har økonomisk interesse i, at et højt bmi -bliver gjort til en sygdom, siger han. 

Stigmatisering i sundhedsvæsenet  

En af dem, der er fortaler for at kalde et bmi over 30 for en sygdom, er Cilius Esmann Fonvig, der er børnelæge og forsker i børn og overvægt på Københavns Universitet. Det er han, fordi han mener, det vil sikre, at patienter med høj vægt -bliver taget seriøst i sundhedssystemet og får retten til en ordentlig og værdig -behandling – på lige fod med patienter med andre kroniske sygdomme som f.eks. type 2-diabetes og epilepsi. 

Det er behandleransvaret, der gør, at vi skal kalde overvægt for en sygdom. For når du har en sygdom, træder lægeløftet i kraft, og så har du krav på hjælp fra en sundhedsuddannet person.

CILIUS ESMANN FONVIG, BØRNELÆGE OG FORSKER I BØRN OG OVERVÆGT, KØBENHAVNS UNIVERSITET.

Det er behandleransvaret, der gør, at vi skal kalde overvægt for en sygdom. For når du har en sygdom, træder lægeløftet i kraft, og så har du krav på hjælp fra en sundhedsuddannet person. Det er rigtig vigtigt, for alt for ofte bliver patienter med overvægt, der henvender sig i sundhedssystemet, ikke undersøgt grundigt nok, blot fordi de har overvægt. ’Den knæoperation, du gerne vil have – den kan du få, men først, når du har tabt dig’ eller ’Din hovedpine? Den går først væk, når du har tabt dig’, siger han og kalder det for stigmatisering i sundhedsvæsenet. 

Men det er altafgørende at være opmærksom på overvægt – alene af den grund, at man fra forskningen ved, at der findes mere end 240 komplikationer, der knytter sig til dertil. Det er f.eks. sygdomme som diverse hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og en lang række kræftsygdomme. Ifølge Cilius Esmann Fonvig er der flere gevinster ved at gøre overvægt til en sygdom på linje med WHO. For i det øjeblik, man vælger at udnævne noget til en sygdom, vil det blandt andet betyde, at der uddannes flere specialister på området, og at det prioriteres at lave mere forskning i vægt og overvægt. Sidstnævnte er vigtigt, idet der stadig er mange ubekendte på området. 

Overvægt er en kompleks størrelse, og et bmi-tal alene kan ikke afgøre, om en patient er syg. Det er vigtigt også altid at se på bl.a. følgesygdomme og fedtplacering. Ligesom det ud fra bmi er svært at afgøre, om en body-builder har for høj fedtmasse, findes der også personer med et lavt bmi, som kan vise sig at have en fedtmasse, der er skadelig for helbredet, siger Cilius Esmann Fonvig.

Han fortæller, at bmi godt kan bruges som et værktøj, men at det vigtigste er, hvis der er mistanke om overvægt, at der iværksættes en evidensbaseret og -helhedsorienteret behandling. Det er slut med bare at ”vente og se.”  

– Det er i en ret tidlig alder, at vi kan se mange af de komplikationer, der knytter sig til overvægt. Mange tror, at f.eks. søvnapnø er noget, som gamle mænd udvikler, men faktum er, at 45 procent af børn og unge med overvægt lider af søvnapnø. Det er bare et af de gode argumenter for både de danske og amerikanske børnelægers anbefalinger, der siger, at vi tidligt skal være opmærksomme på overvægt og intervenere blot på mistanken, siger han. 

Cilius Esmann Fonvig foreslår i øvrigt, at svær overvægt, når der er tale om en sygdomstilstand, fremover omtales som adipositas. Det er det faglige udtryk for en tilstand med for meget fedt i kroppen, der kan medføre negative konsekvenser for helbredet.