Gennembrud i ny viden om alvorlig hudlidelse

Det skal være nemmere at -hjælpe patienter, der lider af den kroniske, inflammato-riske hudsygdom hidrosadenitis suppurativa (HS). En sygdom, der er kendetegnet ved udviklingen af smertefulde, pusfyldte bylder på kroppen og stærkt nedsat livskvalitet. Ved hjælp af en algoritme skal læger kunne forudsige hvilke patienter, der er særligt i risikozonen for at udvikle svær grad af den -inva-liderende hudsygdom. Dermed kan behandlingen igangsættes tidligere og forhåbentlig forhindre, at sygdommen udvikler sig. Det er visionen bag ny dansk forskning.

 – Når man sidder overfor en patient med nydiagnosticeret hidrosadenitis suppurativa, spørger patienten ofte, om det er noget, de skal have resten af deres liv, og hvad de i så fald kan forvente af sygdommen. Indtil nu har vi ikke kunnet sige noget konkret om, hvad den enkeltes risiko for at udvikle svær sygdom er, siger Rune Kjærsgaard Andersen, læge og forsker ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet med tilknytning til Dermatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Han er førsteforfatter på det nye studie.

Tre væsentlige faktorer

I gennemsnitligt to år har Rune Kjærsgaard Andersen sammen med sine forskerkolleger fulgt 335 patienter, der havde en mild grad af HS, og undersøgt, hvilke faktorer, der korrelerede med udvikling af svær sygdom.

Forskerne undersøgte mange forskellige faktorer, herunder familiehistorik, socio-økonomisk status og patientrapporterede outcomes. I studiet identificerede forskerne tre specifikke faktorer, som -korrelerede med udviklingen af svær HS. Det var overvægt, rygning og antallet af områder med aktiv sygdom.

Områderne var udpeget på forhånd og indbefattede under og mellem brysterne, i lysken, ved genitalierne, på balderne og under armhulerne.

Det kan få en kæmpe stor betydning, hvis vi er i stand til at identificere dem med stor risiko for svær sygdom, for på den måde kan vi sætte ind med mere aggressiv behandling.

RUNE KJÆRSGAARD ANDERSEN, LÆGE OG FORSKER VED INSTITUT FOR IMMUNOLOGI OG MIKROBIOLOGI VED KØBENHAVNS UNIVERSITET

Ud fra analysens resultater lavede forskerne en individuel risikoscore for udviklingen af svær grad af sygdommen på baggrund af rygestatus, BMI og antallet af aktive sygdomsområder. For at validere analysen og dermed for at kunne se, hvor god analysen var til at forudsige udviklingen af svær sygdom, kiggede forskerne indledende på tre tærskelværdier. De -endte med at benytte sig af den midterste, hvormed algoritmen var i stand til at -identificere 50 procent af de patienter, der udvikler svær HS.

– Vi vil selvfølgelig gerne være i stand til at fange alle, der er i risikozonen for at udvikle svær sygdom, men lige nu kan vi overhovedet ikke forudsige noget. Så det, at vi er i stand til at fange 50 procent, er et stort fremskridt, og det er vel at mærke, uden at vi fejlagtigt identificerer for mange, der ikke udvikler svær sygdom, siger Rune Kjærsgaard Andersen til Medicinske Tidsskrifter.

Den genetiske komponent

Rune Kjærsgaard Andersen har tidligere under sin ph.d. undersøgt sammenhængen mellem HS og familiehistorik. I et tvillingestudie fandt han blandt andet frem til, at risikoen for at udvikle sygdommen er 80 procent genetik og 20 procent miljø.

Man ved altså, at der er en betydelig arvelig komponent knyttet til HS, og derfor er næste skridt i forskningen at finde frem til risikogener eller andre mutationer i arvematerialet, der har en betydning
for udviklingen af sygdommen. 

I fremtiden vil Rune Kjærs-gaard Andersen derfor arbejde på at sam-menkoble den nuværende algoritme med kendskabet til betydningen af genetik.

Stor betydning for patienterne

HS er en smertefuld sygdom, der har stor indvirkning på patienternes livskvalitet og er forbundet med en høj selvmordsrate sammenlignet med andre hudsygdomme. Ved svær sygdom udvikler patienterne blandt andet arvæv, der får betydning for deres bevægelighed, og mange kan få svært ved at fastholde et arbejde. Pus-udskillelserne kan derudover lugte og
føre til social stigmatisering. 

– Det er en udsat patientgruppe, fordi sygdommen påvirker hele deres fremtidige liv. Det kan få en kæmpe stor betydning, hvis vi er i stand til at identificere dem med stor risiko for svær sygdom, for på den måde kan vi sætte ind med mere aggressiv behandling, siger Rune Kjærsgaard Andersen.

Behandlingen vil være biologisk behandling, der ikke fjerner arvævet, men derimod hæmmer inflammationen i vævet og dermed mindsker smerterne og nedsætter sekretionen af pus.

– Vi vil gerne være i stand til at finde patienterne, før de udvikler arvæv. Med god behandling i tide kan vi forhåbentlig sørge for, at det ikke går så galt, siger Rune Kjærsgaard Andersen. 

Hvor fokus i en hel del år har været på de større dermatologiske sygdomme som atopisk eksem og psoriasis, ser det ud til, at tiden nu er kommet til de lidt mindre kendte hudsygdomme. Og det er en udvikling, der glæder Rune Kjærsgaard Andersen.