Fokus
Vinteren kræver mange ofre, og ét af de hårdest ramte er ofte din hud. Ikke alene bliver du bleg i løbet af de kolde måneder. Din hud bliver også tør og irritabel
– i mange tilfælde udvikler du eksem, -tørre pletter eller psoriasis.
Huden bliver påvirket af kulde og ændringer i luftfugtighed. Den svækkes af mangel på sollys. Ingen af os kender en god regndans, som kan formilde vejret i den kolde årstid.
Men det betyder ikke, at du ikke kan give din hud ekstra styrke til at kæmpe sig frem til foråret. I det følgende vil vi highlighte nogle af de naturlige tricks og tilskud, som kan hjælpe huden igennem de mørke måneder.
Udvortes – også akut
Egentlig burde vi starte indefra. Det har den største forebyggende virkning.
Men det er jo på ydersiden, vi har mest opmærksomhed på vores hud – og især når huden ikke er helt på toppen. Og nogle naturlige midler kan være gode at kende, når du er akut ramt af kløe, eksem, revner og tørhed.
Aloe Vera er nøjagtigt lige så fantastisk – I nogle tilfælde mirakuløst – som du går og håber på i vinterkulden
Når du ikke kan få fat i den friske plante, så vælg gerne produkter fra danske Avivir, der har specialiseret sig i brugen af økologisk Aloe Vera gennem mere end 25 år. Deres Aloe Vera Gel har været en del af sortimentet helt fra start, og der er sikkert en årsag til, at den stadig er på hylderne.
En anden klassiker hos helse-kosten er kretasalven, som er produceret på basis af udtræk fra Dictamelia-planten (der bl.a. vokser vildt på Kreta). Kretasalve bruges især som behandling på særligt -udsatte steder, hvor huden allerede er revnet eller har fået sår.
Under hjemlige himmelstrøg har vi produkter fra saltsydningen på Læsø. Læsø Saltcare baserer sine produkter på en overskydende saltlage, der -opstår i forbindelse med produktion af det populære gourmet-salt, og Læsø-produktet er især godt som akut behandling af huden.
Tilskud til hudens styrke
Generelt er det ikke svært at finde hudprodukter, som kan lindre de allerede -opståede skader. Der er naturlige cremer med morgenfrue, pileekstrakt, tormentil og flere andre.
Men i virkeligheden vil du jo hellere undgå, at huden overhovedet får behov for behandling.
Det kan man opnå ved at sørge for, at huden får den næring og væske, den har behov for, og ved at støtte kroppens egen distribution af næringsstoffer og oprydning af affaldsstoffer. Med andre ord ved at støtte kredsløbet.
Kredsløbet kan lide motion, sund kost og rygestop. Kredsløbet bryder sig ikke om alkohol og stress. Hvis du kommer kredsløbet i møde på disse fem punkter, får du også stærkere og smukkere hud.
Tilskud af E-vitamin eller ekstrakt af hvidtjørn, samt grøn te, vil give huden nogle ekstra stærke byggesten i sin forebyggelse af skader.
Sund hud starter i tarmen
De færreste er klar over, hvor meget vores tarmsundhed betyder for hudens ditto. De mange milliarder mikroorganismer, der bor og lever i tarmsystemet, har enorm betydning for huden. Bl.a. ved at pleje og udsende de hvide blodlegemer til at bekæmpe giftstoffer, som er kommet ind i kroppen udefra. Tarmfloraen understøtter immunsystemet og organismens balance.
Derfor er et roligt mellemgulv i mange tilfælde nøglen til at have en sund hud (og en sund krop i det hele taget).
Tarmsundhed er sådan set ikke svært. Du skal bare sørge for, at tarmens mikroorganismer får rigeligt af vand og kost-fibre. Alle kostfibre er gode for tarmen, men nogle har en ekstra fordel med deres indhold af præbiotiske kostfibre, som er en slags livret for de gavnlige mikroorganismer. Det gælder bl.a. jordskok (og flere andre rodfrugter), hvidløg og porre.
Det har også betydning, at du begrænser indtaget af de såkaldte ”ultraforarbejdede” fødevarer og sukker.
Jo bedre, du tygger maden, jo mere -effektivt optages næringsstofferne i kroppen. Jo mere motion, jo lettere kan du undgå, at afføring ligger længe i tarmen med øget risiko for, at der opstår gæring og nye giftstoffer.
Hvis din egen tarmflora er svag – evt. på grund af en operation under narkose eller en antibiotika-behandling – kan du booste den med tilskud af levende mælkesyrebakterier (probiotika).
Probiotiske tilskud er en almindelig vare i helsekostbutikker, og du kan ofte få stor effekt af nogle måneders indtag. Herefter kan kroppens egen – nu styrkede – tarmflora tage over.
Held og lykke med at give din hud modstandskraft imod de kolde måneder.
Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og
alternative metoder og midler.