Artikelserie

Mænds kortere levetid er ikke en uundgåelig skæbne, men et sundhedsproblem, vi kan løse

Statistikkerne er klare: Mænd lever i gennemsnit fire år kortere end kvinder. Det er et paradoks, for fysisk set bliver kvinder svagere med alderen, hvilket burde føre til kortere levetid. Alligevel er det mændene, der dør først – og for visse befolkningsgrupper er forskellen endda større end fire år. En del af forklaringen ligger i mænds forhold til sundhed og sociale relationer.

En af de store udfordringer for mænds sundhed er manglende viden og kontakt til sundhedsvæsnet. Sundhed og egenomsorg fylder ganske enkelt mindre i mænds hverdag og samtaler. 

– Det er svært at finde en artikel om sundhed i Motormagasinet, og det er -heller ikke det første, mænd snakker om, når de mødes, forklarer Svend Aage -Madsen, forskningsleder på Rigshospi-talet og formand for Forum for Mænds Sundhed.

Det afspejles i statistikkerne: Mænd får oftere sygdomme som kræft, type 2-diabetes og hjertekarsygdomme. Endnu -værre er det, at de klarer sig dårligere,
når de får dem. 

– Hvis du kigger på kræft, har mænd 16 procent større forekomst, men 38 procent større dødelighed. For hjertekarsygdomme er forekomsten 46 procent højere, men dødeligheden hele 70 procent højere, påpeger han. 

Det skyldes blandt andet, at mænd -opsøger læge senere i et sygdomsforløb og derfor er mere syge, når behandlingen påbegyndes, og de ikke selv er særligt dygtige til at deltage i den opfølgende -behandling.

– Når man undersøger, hvem ikke tager den medicin, de får ordineret, så er det primært mænd.

Det er fordi, de mener, at de ikke skulle have den medicin. De syntes, at lægen udskrev det alt for tidligt, de troede ikke på, at det virkede, eller man hører så -meget, forklarer Svend Aage Madsen og fortsætter. 

– Derudover er der rehabilitering, som er en meget vigtig del af al sygdomsbehandlingen. Der deltager mænd meget mindre i de tilbud, der findes, sammenlignet med kvinder. Så på den måde får de ikke den behandling, som de skal have. 

Det er ikke biologi, men strukturer og vaner, der koster mændene leveår.

Sociale relationer beskytter helbredet

Det er dog ikke kun manglende lægebesøg, der spiller ind. Også sociale faktorer som ensomhed og fællesskaber har stor betydning. Undersøgelser viser, at isolation øger dødeligheden med op mod 50 procent for både mænd og kvinder – men langt flere mænd end kvinder lever isoleret. Mænd er også mere sårbare over for livskriser, hvis de ikke har nære relationer. 

– Tre gange så mange mænd som kvinder svarer, at de aldrig har nogen at tale fortroligt med, siger Svend Aage Madsen.

Kvinder har ofte et bredere netværk af venner, mens mænd typisk betror sig til deres partner. Det betyder, at når mænd forlader arbejdsmarkedet eller mister deres partner, har de svært ved at etablere nye sociale relationer. 

– Hvis man spørger kvinder, hvem deres fortrolige er, nævner de ofte veninder eller familie. Mænd siger næsten altid: ’Min partner’. Og hvis hun forsvinder, står de alene, forklarer han. Mange mangler et sted at gå hen, og derfor er mændenes mødesteder vigtige initiativer, hvor det sociale fællesskab er omdrejningspunktet.

Et sundhedsvæsen, der også passer til mænd

Trods de tydelige kønsforskelle er der -stadig ikke systematiske indsatser, der -tager højde for mænds sundhed i sundhedsvæsenet. WHO har lanceret en strategi for bedre sundhed og trivsel for mænd, som også er blevet anerkendt af den danske regering. Men konkrete handlinger mangler stadig. 

– Det er positivt, at vi nu anerkender forskellen mellem mænds og kvinders sundhed, men vi mangler handling. Det
er ikke nok at have statistikker, hvis vi ikke gør noget ved dem, siger Svend Aage -Madsen.

For at rette op på mænds overrepræsentation i dødsstatistikkerne er der -behov for tre vigtige tiltag:

  • Sundhedsstrategier skal tage køn med i betragtning.
  • Der skal arbejdes systematisk for at nedbringe mænds overdødelighed.
  • Sundhedsvæsenet skal indrettes, så det passer bedre til mænd i alle aldre.

Vi må handle systematisk

Mænds kortere levetid er ikke en uund-gåelig skæbne, men et sundhedsproblem, vi kan løse.

– Det er ikke biologi, men struk-turer og vaner, der koster mændene leveår. Vi må nedbringe mændenes overdødelighed ved at gøre noget -systematisk, understreger Svend Aage Madsen. 

– Der er behov for et sundhed-svæsen, der møder mændene, hvor de er, og for initiativer, der gør det -lettere for mænd at tage hånd om -deres helbred, fortsætter han.