Mere målrettet biologisk behandling af psoriasis

Tilkomsten af en række biologiske behandlingsmuligheder har været livsændrende for en betydelig andel af patienter med psoriasis. Der mangler imidlertid fortsat viden om, hvilke faktorer der spiller ind og har betydning for patienternes respons på behandlingen. Kliniske studier har peget på, at det at have et BMI over normalen kan associeres med lavere effekt ved udvalgte biologiske lægemidler, men evidensen har været uklar, og der har manglet videnskabelig dokumentation på området.

Det har en ny dansk metaanalyse søgt at ændre på. Analysen har inkluderet 40 studier, der alle har undersøgt patienter med psoriasis og deres respons på biologisk behandling i forhold til udvalgte kliniske karakteristika. Analysen fastslår, at patienter i observationelle studier, som var ældre, havde et BMI over normalen, var rygere eller tidligere rygere, eller som tidligere i deres sygdomsforløb havde været eksponeret for biologiske lægemidler, havde nedsat effekt af biologisk behandling.

Vi har de senere år fået adgang til mange effektive biologiske behandlinger til psoriasis, og patienterne har i reglen god effekt af dem

Lone Skov, klinisk professor i dermatologi

Det er vigtig viden i forhold til fremover at kunne tilpasse biologisk behandling bedre til den enkelte patient, siger Lone Skov, klinisk professor i dermatologi på afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital, professor ved Københavns Universitet og medforfatter til studiet.

– Studiet gør os klogere på, hvilke kliniske karakteristika vi skal have fokus på hos patienterne i forhold til at forudse effekten af biologisk behandling. Når vi kender de her karakteristika, har vi bedre mulighed for at vælge den rette behandling fra starten. Det er et skridt i retning mod mere målrettet biologisk behandling, siger Lone Skov til Medicinske Tidsskrifter.

– Vi har de senere år fået adgang til rigtig mange effektive biologiske behandlinger til psoriasis, og patienterne har i reglen god effekt af dem. Men når det er sagt, så er der fortsat patienter, som ikke opnår effekt, og der er patienter, som skal igennem flere behandlinger, førend de lander på rette hylde. Vi vil rigtig gerne derhen, hvor vi med meget stor sandsynlighed vælger det rigtige lægemiddel til den rig-tige patient fra starten, forklarer hun.

Mere forskning på vej

Selvom metaanalysen er med til at guide den biologiske behandling af psoriasis i en mere målrettet retning, så er der fortsat et godt stykke vej. Der er ifølge Lone Skov -behov for flere studier på området. Heriblandt mekanistiske studier, hvor man blandt andet undersøger patienternes vævstyper og cytokin-profiler i huden med det formål at blive bedre til at forudsige effekten af den biologiske behandling. Denne type studier er på vej, siger hun.

– Vi har patienter i klinikken, som efter 15 til 20 år på det samme biologiske lægemiddel fortsat har rigtig god effekt af behandlingen, mens andre har svigtet på gentagne behandlinger. Vi ved ikke nok om, hvad der er på spil, når en patient ikke opnår respons på biologisk behandling. Der er hypoteser, der går på, at patienter med bestemte subtyper af psoriasis clearer stofferne mere effektivt – altså hurtigere neutraliserer og udskiller de biologiske lægemidler. Det er vi i gang med at se nærmere på, siger Lone Skov til Medicinske Tidsskrifter.

En anden indgangsvinkel handler om at undersøge sammenhængen mellem respons og forskellige kliniske karakteristika på enkeltstofniveau.

– Det er en begrænsning ved vores -meta–analyse, at den ikke ser på de enkelte biologiske stoffer, men betragter dem som én samlet lægemiddelkategori. Det er en forsimplet tilgang, da lægemidlerne jo har helt forskellige targets, men vi har endnu ikke data nok på de enkelte lægemidler. En mere detaljeret viden om behandlingsrespons for de enkelte stoffer vil gøre os meget klogere på, hvornår og til hvilkepatienter de enkelte stoffer skal anvendes, siger Lone Skov.