Få de bedste tips til sundhed, velvære og naturlig livstil direkte i din indbakke!
Hjem›Opskrifter›Sig farvel til den ultraforarbejdede mad
Opskrifter
25. marts 2025
Redaktionen, New Beginning
Del artikel
Sig farvel til den ultraforarbejdede mad
Et af tidens mest hotte emner på fødevare- og ernæringsområdet er ultraforarbejdede fødevarer, som på sigt kan gøre os syge. Med den nye kogebog, 4 uger uden ultraforarbejdet mad, får alle, der gerne vil spise mad, der rent faktisk er ægte, en håndsrækning.
Varedeklarationerne på den mad, der kommer i vores indkøbskurve, afslører, at rigtig mange af ingredienserne ikke har meget med mad at gøre. Mængden af tilsætningsstoffer, der bliver indtaget, er øget markant gennem de seneste år, hvor markedet af færdigretter er eksploderet. Og mange af os er ikke bevidste om, at den færdiglavede dressing, bouillonterningerne og meget brød fra supermarkedet indeholder en del ingredienser, som vores krop ikke kan genkende som mad.
Alternativerne behøver ikke at være komplicerede. I den nye bog får du madplaner og opskrifter til fire uger, hvor du kan booste din sundhed.
Bogen indledes med et afsnit om ultraforarbejdet mad, sygdomme og gode tips til, hvordan man kan skelne den forarbejdede mad fra den ultraforarbejdede mad. Her får du tre smagsprøver fra bogen.
Om bogen:
Titel: 4 uger uden ultraforarbejdet mad
Forfatter: Angela Dowden
Oversætter: Sigurd Toftdahl Terkelsen
Sidetal: 191
Udgivelsesdato: 28. januar, 2025
Vejl. udsalgspris: 249,95 kr.
Forlag: Turbine.
Butternutsquash-frittata med ricotta
6 personer
Det skal du bruge
1 spsk. ekstra jomfruolivenolie
1 rødløg, snittet fint
450 g butternutsquash, skrællet
og uden kerner
8 æg
2 spsk. hakket salvie
1 spsk. hakket timian
125 g ricotta
salt og peber
Opvarm olien på en stor, ovnfast stegepande ved middellav varme, kom løg og butternutsquash på. Læg et låg løst på, og steg forsigtigt under hyppig omrøring i 18-20 minutter, til det er blødt og gyldent.
Pisk æggene let med urter og ricotta i en kande, krydr med salt og peber, og hæld blandingen over løg og butternutsquash.
Steg i 2-3 minutter, til ægget næsten er stivnet, og rør rundt en gang imellem, så det ikke brænder på.
Sæt panden i ovnen under en forvarmet, middelvarm grill. Grill i 3-4 minutter, til ægget er stivnet, og frittataen er gylden. Tag frittataen ud (husk grydelapper), skær den i seks stykker, og server den varm.
Ristet mysli med kokosflager
8 personer
Det skal du bruge:
350 havregryn
75 g økologiske kokosflager
75 g solsikkekerner
200 g græskarkerner
150 g mandelflager
100 g hasselnødder
4 spsk. ahornsirup
2 spsk. vegetabilsk olie
250 g rosiner
75 g dadler, hakket groft
Til servering
mælk
hindbær
Sådan gør du:
Opvarm olien på en stor, ovnfast stegepande ved middellav varme, kom løg og butternutsquash på. Læg et låg løst på, og steg forsigtigt under hyppig omrøring i 18-20 minutter, til det er blødt og gyldent.
Pisk æggene let med urter og ricotta i en kande, krydr med salt og peber, og hæld blandingen over løg og butternutsquash.
Steg i 2-3 minutter, til ægget næsten er stivnet, og rør rundt en gang imellem, så det ikke brænder på.
Sæt panden i ovnen under en forvarmet, middelvarm grill. Grill i 3-4 minutter, til ægget er stivnet, og frittataen er gylden. Tag frittataen ud (husk grydelapper), skær den i seks stykker, og server den varm.
Frisk lemonade
1,8 liter
Det skal du bruge:
75 g sukker
1,8 liter vand
4 økologiske citroner, skåret i skiver, plus ekstra skiver til servering
isterninger, til servering.
Sådan gør du:
Kom sukkeret i en gryde med 6 dl af vandet og citronskiverne. Bring i kog, og rør godt rundt, til sukkeret er opløst.
Tag gryden af varmen, og tilsæt resten af vandet. Rør rundt, og sæt til side til afkøling.
Når lemonaden er kold, knuser du citronskiverne groft, så de slipper saften. Si lemonaden, tilsæt isterninger, og server den i glas med citronskiver.
Frisk lemonade med lime
Sådan gør du: Brug 6 økologiske lime i stedet for citroner, eller brug en blanding. Prøv at tilsætte hakket mynte, mens lemonaden køler af – det giver en intens myntesmag. Si lemonaden som ovenfor.