Værd at vide

Tre vigtige måder, hvorpå en sut påvirker barnets udvikling

En sut er ikke bare en sut

Når det gælder sutter, er forældre ofte på bar bund. At vælge den rigtige sut falder ikke ind under noget medicinsk områdes ansvar, og der er ingen klare retningslinjer.

Det er ikke alle forældre, der ved, at en sut spiller en meget vigtigere rolle end blot at berolige barnet. Efterhånden som babyen vokser, griber sutten nemlig ind i den proces – enten til det bedre eller til det værre.

Her er tre vigtige måder, hvorpå en sut påvirker barnets udvikling

1. Former synkemønsteret
Babyer fødes med et infantilt (sugende) synkemønster, der er tilpasset amning. Omkring 6-8 måneder skifter de til et tyggende (modent) synkemønster, der passer til at spise fast føde.
Hvis sugemønstret fortsætter efter 6-8 måneder, kan det forstyrre den naturlige kæbeudvikling.

2. Former overkæben og biddet
Blødt væv som tungen og kinderne -former hårdt væv som kæbebenet.
Når tungen hviler på overkæben, skaber den det rigtige tryk på kæben, så den kan udvide sig og skabe plads nok til fremtidige tænder.

3. Påvirker taleudviklingen
At bruge en sut, mens man lærer at tale, kan forstyrre taleudviklingen, hvilket potentielt kan føre til indlæringsvanskeligheder senere i livet.

Sådan vælger du den rette sut

  • Vælg en sut i blød silikone, der efterligner den naturlige fornemmelse af en brystvorte og fremmer synkning.
  • Sutten skal have: En flad, kort og fleksibel sugespids for at forhindre et åbent bid og give mulighed for korrekt udvikling af ganen. En afrundet buelignende form for at forhindre fejlstilling af tænderne og fremme vejrtrækning gennem næsen.
  • Husk, at sutter findes i flere størrelser -tilpasset babyens alder.

Undgå uønsket kemi i sutter

Nye sutter er altid en god idé at koge i rent vand, inden din baby får lov til at sutte på dem. I sutterne kan der nemlig sidde -rester af kemikalier fra produktionen.

Børn er særlig følsomme over for uønskede kemikalier, da deres krop er under udvikling. Kog derfor både de almindelige narresutter og dem til sutteflasker.

Spørg efter sutter med skjold uden uønsket kemi

For at være på den sikre side kan du undgå det mistænkte hormonforstyrrende stof, -bisphenol A, ved at vælge sutter, hvor skjoldet ikke er lavet af plasttypen poly-carbonat.

Plasttypen polycarbonat kan nemlig afgive små mængder af det problematiske stof bisphenol A.

Spørg derfor forhandleren, om skjoldet indeholder polycarbonat.

Det mistænkte hormonforstyrrende stof vil ikke i sig selv være problematisk, fordi det optræder i den enkelte sut.

Men det kan bidrage til den samlede mængde af problematiske stoffer, som dit barn kan blive udsat for – det er kendt som cocktaileffekten. Derfor er det en god idé at undgå det, hvor du kan.