Værd at vide
Uden et kontinuerligt fokus på patientens hvil og døgnrytme har den rehabiliterende indsats trange kår.
Sådan lyder erkendelsen på Vejlefjord Rehabilitering. Her arbejder stedets mange sygeplejersker målrettet og engageret med at sikre, at der finder specialiseret rehabilitering sted døgnet rundt ud fra den enkelte patients behov og forudsætninger.
Det sker i et stærkt tværfagligt arbejdsfællesskab med ’Fjordens’ øvrige fagprofessionelle. Men uden viden om og opmærksomhed rettet mod patientens grundlæggende behov kommer man ikke langt med de forskellige rehabiliteringstiltag, lyder pointen fra en af stedets erfarne sygeplejersker.
Sygeplejersken er rygraden i patientens døgnrytme
– Det er alfa og omega at have fokus på patientens døgnrytme. Som sygeplejersker er vi her fireogtyve syv, og derfor tænker vi naturligt på hele døgnets forløb. Rehabiliteringen slutter jo ikke kl. 16.00. Den foregår hele tiden!, siger Trine Jomaas. Hun tilhører den store faggruppe af sygeplejersker, der på Vejlefjord Rehabilitering er omkring patienten i døgnets 24 timer på alle årets dage. Det gør sygeplejerskernes position til noget særligt i forhold til at værne om patientens døgnrytme og sikre en relevant opfølgning på patientens træning – ikke mindst i døgnets ydertimer.
Det er vigtigt at tænke udover sin egen vagt og være opmærksom på, hvordan man kan bidrage til en normal døgnrytme for patienterne. At planlægge patientens program med indlagte hvil og tilrettelægge træning og øvrige aktiviteter i en tværfaglig dialog med sine kollegaer er vigtigt – også så patienterne opnår en naturlig træthed til natten, forklarer Trine Jomaa.
Hun peger dermed på, at opmærksomhed rettet mod patientens døgnrytme, ikke udelukkende handler om en praktisk og logistisk stillingtagen til, på hvilke tidspunkter patientens træningssessioner kan placeres. Døgnrytme handler om meget mere, understreger Trine -Jomaa:
Det er vigtigt at beskæftige sig med patientens døgnrytme i forhold til at få udnyttet de ressourcer patienten har i form af kræfter til at være frisk til træning. Menneskets døgnrytme er grundlæggende et biologisk fænomen, og -læsioner i hjernen af forskellig art, såsom en tumor eller en apopleksi, kan forårsage forstyrrelser i -reguleringen af døgnrytmen med indvirkning på det -enkelte menneskes sundhed og livs-kvalitet.
Samtidig er det Trine Jomaas erfaring, at ikke kun fysiologiske aspekter, men også patientens livshistorie bør -tages i betragtning, når talen falder på emnet om døgnrytme:
– Det handler jo også om, hvad der er gået forud, og hvad vi så kan forvente af patienten. Det at møde patienten i, hvordan livet har været før hjerne-skaden og så skabe en struktur på døgnet og være vedholdende uden at blive formynderisk. Det synes jeg er meget væsentligt i forhold til, hvordan vi får -tilpasset rehabiliteringen til der, hvor patienten er, siger Trine Jomaas.